Årets sidste FIFA-løbetræning blev afviklet søndag d. 6. marts i flot forårsvejr på Køge Stadion. Træningen gennem vinteren har båret frugt, da alle de dommere der har deltaget, bestod testen søndag d. 27. februar i Holbæk. Der var derfor lagt op til en afsluttende løbetræning med fokus på at få ønsket hinanden god sæson og samtidig sagt tak for nogle hyggelige men til tider også kolde timer sammen.
På det ene billede siger Lars Rasmussen tak for hjælpen til Søren Kruuse, der har været enorm en motivationskilde på selv de mest regnfulde og triste træningsdage. På det andet billede bliver depoterne fyldt op før den afsluttende træning – et indtag der viste sig at have store præstationsfremmende virkninger hos deltagerne.
Der løbetrænes dog stadigvæk hver onsdag kl. 18:30 i Køge Nord. Her er der mulighed for at få finpudset formen frem mod sæsonstart og ikke mindst nå at løbe 3 gange, som er kravet for at kunne deltage i den afsluttende spisning onsdag d. 30. marts.