Dobbelt Divisions-debut for SØF

To SØF’ere havde søndag første dag i 2. Division; Janus Vorm som dommer og Trine K. Westhoff som udvikler i kampen mellem Holbæk B&I og HIK. For begges vedkommende er det stærkt og vedholdende arbejde på og udenfor banen som bærer frugt. Kampen forløb eftersigende uden problemer, og det var en flot debut, som er lovende for fremtiden – både som dommer og udvikler. Stort tillykke til begge!

Kampen endte 1-2 og linjedommere var Christian Nørgård Vilhelmsen og Simon Blond.

14066512_1215565828474335_597544729190961338_o 14054406_1215565831807668_3546386271553189576_o

Afslutning i løbeklubben

Onsdag den 30/3 var dagen hvor løbetræningen efter den længste sæson nogensinde blev afsluttet. Der blev vanen tro afsluttet med højt belagt smørrebrød a’la Lis Krarup Larsens bestilling samt Øl fra Lis’ køleskab og naturligvis Arnes hjemmelavet brændevin.

Som altid skulle naturligvis også kåres årets løber. Denne tilfaldt i år Finn Engelbrecht. Finn er gennem hele sæsonen (når han ikke har været på ferie) troligt mødt op til den ugentlige løbetræning med gode venner og dommerkollegaer og han er i den grad med til at motivere alle til at deltage. Tillykke til Finn med den fine pokal håber den vil tage sig godt ud på reolen det kommende år.

En stor tak til Lis for som altid at stille op og endda denne gang også stille hus til rådighed. Arne skal naturligvis have stor ros og tak for de hjemmelavede dråber også. Ligeledes skal der lyde en tak fra klubbens bestyrelse til alle som deltager og er med til at holde traditionen om løb i Rishøj kørende.

Teorimesterskab del 2

Tirsdag d. 12. januar blev del 2 af teorimesterskabet  der løber over to aftener med en quiz og gennemgang udfordrerne situationer fra fodboldloven afholdt i SØF. Samtidigt blev den samlede teorimester i SØF 2016 fundet.

Buller var ansvarlig for aftenens quiz og gennemgang af teorien og efter en lang vinter var han tydeligvis i teoritopform. Han havde i hvert fundet tilpas svære situationer fra fodboldloven at ikke en eneste deltager kunne svare rigtigt på alle spørgsmål.

Spisning til generalforsamling

Det vil være muligt i lighed med sidste år at tilmelde sig spisning efter generalforsamlingen 28.01.2016 i Køge Golf restaurant.

Dagens ret vil være wienersnitzel som koster 138 kr. pr. pers. SØF giver drikkevarer i form af en øl/vand.Tilmelding er nødvendig og skal ske på mail til: kasserer@soefdommer.dk senest søndag 24.01.2016.

Ved udeblivelse efter tilmelding vil beløbet blive opkrævet efterfølgende. Vi glæder os til at se dig.