SØF’ere til elitedommertræningslejr

DBU havde samlet alle deres elitedommere til Elitedommersamling i Sydhavnen med start mandag til slut søndag middag som et led i VAR træning for den kommende superligasæson med start i juli.

De dommere og observatører som ikke deltog i VAR træning mødte ind fredag eftermiddag til et hæsblæsende program som ventede med VAR introduktion, Teoritræning, matchfixing, BS Christensen, fysisk træning, teorimåling samt hygge på tværs af grupperne.

Jakob Sundberg, Danny Kolding, Patrick Stenzel Rasmussen, Victor Skytte, Frederik Hoffman, Nicki Hansen, Daniel Nørgaard og Trine Westhoff deltog i elitesamlingen, hvor Nikolaj Nielsen-Friis deltog i en af de nye VAR-assistent roller.

Generalforsamling

Den 21, januar 2020 afholdte SØF deres årlige generalforsamling. Der var et rigtig flot fremmøde af både nye og mere rutinerede dommere.  Bestyrelsen takker for det meget flotte fremmøde. På generalforsamlingen afgav bestyrelsen sin beretning som blev modtaget af de deltagne medlemmer. 

Endvidere fik bestyrelsen vedtaget en række ændringer til vedtægterne. De opdaterede vedtægter kan findes på klubbens hjemmeside. Den største ændring er nu, at generalforsamlingen fremover afholdes i marts måned, og ikke i januar som hidtil. 

Der blev også uddelt en række pokaler på generalforsamlingen:

Årets dommer: Nicki Nordlund Hansen

Årets talent: Rasmus Dandanell Møller

Årets Søf’fer: Søren Kruse

Klubben fik endvidere et nyt æresmedlem. Et stort tillykke til Claus Olsson, som fik et langt og stående bifald fra forsamlingen. 

DFU deltog på generalforsamlingen ved formand Tore Østergaard. Han gav et godt indblik i, hvad det er DFU arbejder med i øjeblikket, samt hvilke udfordringer 2019 bød på.

Efter mere end 40 år som klubbens materialemand – sagde Palle stop. Det belønnede bestyrelsen naturligvis med et par flasker vin.

TEORI PÅ BORD d. 27. januar kl. 19

Kære SØF Dommer

Selv om der i år ikke indkaldes til obligatorisk teoritest for dommere (det gør der dog for udviklere og vejledere) har vi i SØF alligevel valgt at gennemføre en intensiv teoritræning for alle SØF dommere der måtte være interesseret i det.

Vi afholder således TEORI PÅ BORD, som er en koncentreret teori gennemgang, hvor hovedvægten lægges på eksamenspraktik. Det vil sige en prøveeksamen, som vi kender dem, dog med 4-6 deltagere pr. bord. Der laves flere hold afhængig af antallet af deltagere som tilmelder sig.

Det foregår i HERFØLGE BOLDKLUB mandag den 27 januar klokken 19.00

Tilmeldingen som SKAL være os i hænde senest lørdag den 25 januar klokken 18.00 sendes på mail til: tilmelding@soefdommer.dk

I emnefeltet bedes du skrive tilmelding til teori på bord.

BEMÆRK: Da vi skal engagere instruktører udefra, er det vigtigt at tilmeldingsfristen af hensyn til planlægningen overholdes. Der vil derfor IKKE blive udsendt reminder, så få dig tilmeldt med det samme!

NB: der vil være mulighed for at tilkøbe spisning til Kr. 69,00 Pr. person inklusiv én øl eller én sodavand.

Der vil blive udsendt en separat mail med informationer om menu samt tilmeldingsinfo til dette.

Med venlig hilsen

Uddannelsesudvalget

Teorimesterskab 2019/2020

Kære SØFér
Det er blevet tid til at finde dommerklubbens TEORIMESTER 2019/2020


Arrangementet finder denne gang sted:
I Herfølge Boldklubs lokaler, og vil blive afholdt torsdag den 16 januar klokken 19.00

Teorimesteren vil efter den teoretiske prøve og efterfølgende gennemgang blive kåret klokken ca. 21.30 hvorefter arrangementet er slut for denne gang.

Da Henrik Them ved sidste mesterskab vandt pokalen til evigt eje, kæmpes der i år om en helt ny én af slagsen.

SKAL DIT NAVN VÆRE DET FØRSTE DER INDGRAVERES I DENNE?
I så fald er det vigtigt at netop du bakker op om arrangementet og tilmelder dig på tilmelding@soefdommer.dk I emnefeltet må du meget gerne skrive ”teorimester” da det lettere gør administrationen for os der skal arrangere det.

Tilmeldingen som skal være os i hænde senest Onsdag den 15. januar 2019, klokken 20.00 vil blive bekræftet løbende.

SPISNING I FORBINDELSE MED ARRANGEMENTET!
Som noget nyt er det muligt at indtage dagens ret før teorimesterskabet sættes i gang. Frank som bestyrer klubhuscafeen i Herfølge Klubhus, og hans hustru (som laver fortræffelig mad) har tilbudt, at lave nedenstående ret på dagen, som består af stegte grøntsager serveret med ris. Retten vil kunne købes til den rimelige pris af Kr. 69,00 Inkl. én øl eller én vand.

Tilmelding til spisningen som starter klokken 18.15 skal tilgå Frank direkte på mail frth@hb.dk
Ligesom hver enkelt ligeledes afregner direkte i cafeen på dagen.
Tilmeldingen til spisningen skal være Frank i hænde senest tirsdag den 14. Januar klokken 18.00

De bedste hilsner
Uddannelsesudvalget i SØF

SØF-oprykninger

DBU Elite, CTG og Sjælland har udsendt indrangeringen for forår 2020. Det har medført følgende oprykninger for SØFs dommere.

Futsal Elite

3. dommere: Jimmy Skytt & Claus Jessing

CTG:

Linjedommere A: Martin E M Jørgensen

Til SS: Rasmus Dandanell Møller

Til S1: Mustapha Hamze

Til S2: Enver Cimic & Tobias Ibsen

Til S3: Dragan Mikulovic

Til S4: Casper Alstoft & Jacob Lydolph

Udvikler oprykninger

Til S3: Tomas Lind

Yoyo-træning i Munkekærskolens hal

Kære Fodbolddommer

SØF har booket Munkekærskolens hal lørdage i tidsrummet 8.30-9.30.

Der vil blive organiseret Yo-Yo test, men man har også mulighed for at spille fodbold eller anden boldspil, såfremt det ønskes.

Hallen vil være tilgængelig på følgende datoer:

December

14

Januar

4+11+18+25

Februar

1+8+29

Marts

7+14+21+28

Adressen er:

Munkekærskolens hal, Tjørnholmvej 10, Solrød

Som noget nyt bliver der også mulighed for at løbe FUTSAL FIFA test.

Hvis du har nogen spørgsmål, eller du har behov for at starte træning nu, kontakt Alfred Winther Groth 22268672 eller Trine K. Westhoff 31430704

Mulighed for yoyo-træning i Såby Hallen

Steen Jensen har booket Såby hallen til yoyo med start søndag d. 1 dec kl.8.00 og hver søndag frem til testen.

Ændringer kan forekomme, i tilfælde af dette, vil det blive lagt ud på Facebook.

Der vil igen i år være mulighed for at tilmelde sig morgenbrød mm. efter endt træning.

Tilmelding sker via opslag fra undertegnet.
Tilmelding til dette vil være bindende, da jeg ikke vil betale for folk der alligevel ikke dukker op som aftalt.
Pris oplyses ved første tilmelding.

Håber på stor deltagelse 

Venlig hilsen
Steen Jensen

Obligatorisk teorigennemgang 2019-2020

Kære SØF´er

Vinteren står for døren, og den teoretiske test i fodboldloven for nye S2 dommere og alle vejledere/udviklere, rammer os primo 2020

Som vi alle ved er der krav om, at alle aktive skal deltage i mindst én af de obligatoriske teoriseancer som afholdes af DBU-S forud for den kommende sæson. Vi har i SØF igen i år valgt at være arrangør af 3 seancer som vil blive afholdt på følgende dage.

Torsdag den 21. November 2019

Tirsdag den 3. December 2019

Mandag den 24. februar 2020

De 3 samlinger vil alle blive afholdt i Herfølge Boldklubs Klublokaler som er beliggende:

Herfølge Stadion

Vordingborgvej 124D

4681 Herfølge.

Tilmelding kan allerede nu foretages via FOKUS og tilmeldingsfristen til de første 2 kurser er hhv. 17/11 til kurset den 21. november og den 29/11 til kurset den 3. december, så kom bare til tilmeldingsblanketterne der ude.

VIGTIGT!

Tilmelding SKAL foregå via DBUNET/FOKUS da teori træningen er obligatorisk.

Vi glæder os til at se jer alle mindst én gang i Herfølge Boldklub. 

Med sportslig hilsen

Uddannelsesudvalget