Mandag den 20 marts var dagen som var berammet for afholdelse af vores årlige teori mesterskab i SØF. Det blev igen i år afholdt i Herfølge Boldklub.
18 medlemmer var tilmeldt hvoraf de 15 ligeledes deltog i spisningen som SØF var vært for.
Allan Vennike havde lagt sig i selen for udfærdigelse af en passende prøve, på 35 finurlige spørgsmål som alle skulle besvares indenfor 40 minutter. Da prøven indeholdte et spørgsmål med fejl i formuleringen, fik vi alle tildelt en fejl i netop det spørgsmål, hvorfor det kun var muligt at opnå 34 korrekte besvarelser.
Resultatet blev som følger:
Med 29 korrekte besvarelser (ud af 34 mulige)
- Henrik Jensen (afgående teorimester)
- Henrik Them Christensen (tidligere teorimester 5 gange+)
- Benjamin Friis (nummer 2 fra sidste år)
Derpå skulle afgørelsen falde på et teoretisk/matematisk spørgsmål som gik ud på hvor stort et areal målfeltet på en fodboldbane udgjorde.
Den som kom tættest på havde vundet og næst tætteste svar blev 2’er og naturligvis skulle tredjepladsen tildeles den sidste deltager i ”omkampen”.
Resultatet blev som følger:
Henrik Them kom tættest på med et svar som blot var ca. 10 m2 fra det korrekte og Benjamin Friis afleverede et svar som lå i nærheden af 20 m2 fra det korrekte mens Henrik Jensen havde misforstået spørgsmålet og i stedet regnet arealet på feltet som er noget større end målfeltet, nemlig straffesparksfeltet ud hvilket desværre lå et stykke fra det korrekte svar som var 100,74 Kvm.
Således så sejrs skamlen således ud.
- Teorimester 2022/2023 Henrik Them Christensen
- 2. Plads Benjamin Friis
- 3. Plads Henrik Jensen
KÆMPE tillykke til alle 3 samt en stor tak til Allan Vennike for udfærdigelse og afholdelse af prøven og naturligvis til deltagerne for at støtte op om teorimesterskabet.