Uffe Jensen runder denne sommer et stort hjørne. Den rutinerede og altid smilende veteran i storform har intet mindre end 50 års-jubilæum som fodbolddommer under SBU og DBU Sjælland. 

Det er en stor og flot bedrift, som fortjener en helt særlig anerkendelse, hvorfor vi har taget en snak med Uffe om dommergerningen og hvordan, det hele startede. For ung og ivrig kom dommerkarrieren nemlig i gang med en lille tyvstart.

“I sommeren 1971 ringede jeg ind til SBUs kontor for at spørge, om ikke det kunne lade sig gøre at blive uddannet dommer hos dem. Jeg fik der fat i den legendariske dommerpåsætter Oswald, som til min store ærgrelse fortalte mig, at der ikke var nogle eksaminer før den efterfølgende vinter. Men heldigvis var der så stor mangel på dommere, at han spurgte om ikke, jeg ville starte alligevel og få en smagsprøve på det hele”, fortæller jubilaren, som hurtigt blev kastet for løverne og i løbet af det første halve år dømte 14 kampe. Fra dag et blev der holdt nøje statistik på advarsel, udvisninger, kampe og alle niveauer, der blev dømt på. 

Det halve år på dispensation gav Uffe Jensen mere blod på tanden og inden dommereksamen var i hus, fik han også lov til at kaste sig ud i en Danmarksserie-kamp. Nåede de færreste formentlig har gjort uden et dommerkort.

“Til en af de praktiske undervisninger skulle jeg ud og følge vores dommerpåsætter og -underviser, J. B. Nielsen fra Næstved. Han styrede fløjten i en Danmarksserie-kamp mellem Toksværd og Ballerup. Da jeg kom ud til stadion, fik jeg at vide, at jeg godt kunne lægge notesblokken væk i dag – nu skulle jeg nemlig være linjedommer. Inden jeg havde set mig om, havde jeg så simpelthen været linjedommer i Danmarksserie-kampe – uden en eksamen”. 

Når man har dømt 1937 kampe – siger statistikken meget præcist – igennem mere end 50 år, oplever man selvfølgelig også noget af den udvikling, der er i såvel fodbolden som dommergerningen. Spillet går hurtigere og udvikler sig med mileskridt, så det kræver sin mand at følge med. Men for Uffe Jensen har dommergerningen altid været præget af den store glæde til spillet og de sociale relationer, man kan danne som dommer.

“For mig er det lidt af en livsstil. Jeg kan godt lide at røre mig og snakke med folk”

Og at være i form må man så sandelig sige, at Uffe Jensen er. Som 74 årig bestod han på ny løbetesten for Serie 3-dommere sidste weekend og tager dermed uden problemer endnu en halvsæson som linjedommer i Sjællandsserie og hoveddommer i Serie 3. Men niveauet er nu engang ikke afgørende for Uffe Jensen. Tværtimod er det vigtigste alle de gode oplevelser, man får med på vejen.

“Jeg er altid lige glad for at komme ud, om det er en lilleput torsdag aften eller en U19 Division søndag middag. Undervejs i kampene forsøger jeg at snakke meget med spillerne og tager på den måde problemerne i opløbet. Det gør det sjovere for alle og man kan nå meget med proaktiv ledelse – hvilket nok er det redskab, som jeg forsøger at gøre mest brug af”.

“Generelt er fodbolden blevet meget hurtigere i dag. Der bliver brugt mange flere kort. Da jeg startede, brugte man ikke kort på samme måde, men gav en mundtlig advarsel. Efter kampen skulle vi indberette alle advarsler telefonisk til SBU og jeg kan kun forestille, hvor stort et arbejde, det må have været for administrationen – for hver gang en spiller fik to advarsler fik han en spilledags karantæne. I dag er det blevet lettere for alle parter”.

Udover at være med til OL i døvefodbold på dansk grund i 90’erne og en enkel linjedommeropgave i landets bedste række mellem Lyngby BK og B.93, så er en af de sjoveste opgaver, Uffe Jensen har været på faktisk ikke en af de 1937 officielle SBU- eller DBU Sjælland-kampe. Tværtimod fremhæver han selv en uofficiel træningskamp under en sommerferie i det danske ørige.

“Den sjoveste kamp, jeg nogensinde har dømt, er en uofficiel kamp på Avernakø. Jeg var afsted på ferie og blev af nogle af de lokale spurgt, om ikke, jeg ville dømme en kamp mellem dem og foreningen NOA. Begge hold stillede med 15 spillere, som alle skulle være med fra start og da det samtidig var en umanerlig varm sommer, foreslog det ene hold, at de bare kunne trøjerne af og spille i bar overkrop. Fra mig var der ingen alarm, men tilskuerne kiggede da noget, da der på begge hold både var mænd og kvinder”, slutter Uffe Jensen grinende af og glæder sig til endnu flere opgaver med fløjten i munden eller flaget i hånden. Om lidt venter der måske et nyt rundt hjørne: 2000 kampe?