I forbindelse med generalforsamlingen blev årets talent, årets SØF’er samt årets dommer 2016 uddelt.
Årets Talent
Årgang 1997
Har selv spillet på højt plan
Er meget høflig ung mand
Dommereksamen andet halvår 2014
2 ½ år som dommer
Med i SØF-gruppen
Har haft tilknyttet mentor i 1 år
Ny oprykket til serie 2
Årets talent er: Martin Wager
Årets SØF’er
Årets SØF’er uddeles til en person, som gennem året har gjort noget godt for dommerklubben. Der er flere af tage af, men bestyrelsens valg er i år faldet på en person, som i mange år har været medlem af dommerklubben. En fyr som altid møder glad op – og som er en god kollega. Nå, ja – han har i en periode også gået for at være lidt tilbageholdende med muldvarpeskindet, når der skulle gives øl efter kampen – men også her ser det ud til, at det går bedre. Bestyrelsen er glad for, at personen er omkostningsbevidst – for i dag fungerer han som kampfordeler, og jo mere han sparer, jo flere penge er der til dommerklubben
Årets SØF’er er: Lars Kulle Nielsen
Årets Dommer
Årets dommer er en bundseriøs og arbejdsom ung mand, der virkelig brænder for sin dommergerning. Han deltager med godt humør i de arrangementer og aktiviteter SØF holder, og han er ikke bange for at hjælpe nye såvel som gamle dommerkolleger. Han har sågar tidligere været en af initiativtagerne til en løbeklub for SØFs medlemmer.
Han er utrolig vellidt blandt dommerkolleger på alle niveauer, og har, på trods af den succes han nyder i øjeblikket, ikke glemt hvor han kommer fra. Benene er sollidt plantet i den sydsjællandske mul. Hvilket også kommer til udtryk i hans udviklinger, hvor han bl.a. har udtalt: ”Jeg nikker altid ind til dommeren, for der hvor jeg kommer fra, der hilser man på bondemanden i traktoren med et lille nik”
Han startede dommerkarrieren d. 14. juli 2006, på den første fodbolddommerskole afholdt af DBU. (En dommerskole der fostrede flere store stjerner 😉 ) Han fik i foråret 2015 betegnelsen divisionslinjedommer og efter mange flotte præstationer i 2016 kombineret med stenhårdt, seriøst og målrettet arbejde kan han fra kommende sæson kalde sig superligalinjedommer. (Dem har vi i øvrigt 3 af i SØF PT). KÆMPE TILLYKKE med det!
Årets dommer er: Danny Kolding