Vigtig nyhed: løbetræningen i Rishøj onsdage kl. 18.30 fortsætter formentlig april måned med, deltagerne er nemlig slet ikke til at stoppe, nye ansigter er meget velkomne. Aftal nærmere med Ole H. Sørensen om dette.
Løbesæsonen har været i gang siden 1. onsdag i november 2016, og vi har i snit været 9-12 deltagere (+ Lis’ hund Messi, som Peter konsekvent har kaldt for Ronaldo) onsdag efter onsdag.
Det har været en rigtig god sæson med mange nye deltagere, helt fra Fyn er Benny mødt frem næsten hver gang. Sejt gjort ? Alderen på deltagerne har været fra 15 år og opad, så fremtidens dommerstand kan glæde sig til at nogle flere talenter måske melder sig på et dommerkursus. Den fysiske form er i hvert fald ingen hindring for hverken Cecilie og Kasper. Årets afslutning var ellers ved slet ikke at blive til noget, for Ole glimrede ved et meget sent afbud 14 dage før, hvilket under normale omstændigheder ville have medført, at datoen ville blive rykket, så han, der har deltaget så godt som hver eneste gang, kunne komme med.
En hurtig kalenderkabale gik ikke op, så Lis måtte skære igennem og tilbyde (læs: beordre) Ole til at stå for en omgang stegt flæsk og persillesovs for denne fadæse, hvilket alle straks incl. Ole accepterede. Vi venter på en dato, søde Ole ?
Selve afslutningsmenuen, som traditionelt består af løvemadder samt andet smørrebrød, syntes Lis, at Ole ikke helt skulle gå glip af, så onsdagen før selve afslutningen stod en løvemad klar til Ole i omklædningsrummet efter løbeturen. Det blev han vist en smule overrasket over ?
15 forventningsfulde deltagere mødte op til selve afslutningen, Lasse og Lotte kom helt fra Thailand for at deltage, det er vist alligevel rekord ? Arne fik en særlig invitation, for som mangeårig deltager de tidligere sæsoner ville vi ikke undvære hans herlige selskab, og der var jo stadig hjemmelavet snaps at smage på ? Traditionen bød på en løbetur hjem til Peter for at tanke op, retur til en hurtig omklædning og efterfølgende spisning i Rishøj boldklub klubhus med diverse festlige indslag.
En kæmpetak skal lyde til Søren, som opfangede Lis’ frustration over at have glemt at uddelegere indkøb af kolde drikkevarer. Søren fremtryllede på siger og skriver 4 minutter en ramme øl! Stærkt gjort, Søren ?
Årets løber skulle igen kåres, Finn måtte afgive pokalen, Torben forklarede om proceduren, og 5 personer blev nomineret, Martin, Casper, Søren, Jens og Lis, som på forskellig vis, har gjort en forskel i løbet af året. Efter en længere votering blandt alle andre end de nominerede endte pokalen hos en meget overrasket og benovet og kortvarigt mundlamme Lis, som modtog vandrepokalen for endnu engang at tage sig af selve afslutningsarrangementet for vist nok blev holdt for 18. gang.
Nu glæder vi os til foråret og det grønne græs og den runde bold triller igen ⚽️
Sportslig hilsen
Lis Krarup Larsen