Arrangementet er aflyst!
Kære SØF dommer!
Vi afholder den næste samling i SØF Gruppen, den 5 oktober 2020.
Da vi kun er få tilmeldte, vil det nu være muligt for alle i SØF at deltage.
Så skulle du have lyst til at deltage i nedenstående arrangement så tøv ikke med at tilmelde dig.
Samlingen finder sted i Herlufholm idrætscenter som er beliggende Herlufholms Alle 233, 4700 Næstved
Programmet for aftenen handler om løb og Teori, Vi skal løbe ca. 5 km i Herlufholmskoven.
Program for aftenen:
17:30 – 17:40 Velkomst
17:40 – 18:40 Løb og Teori
18:40 – 18:50 Pause
18:50 – 20:30 Teori gennemgang
Aftenens instruktører vil være Patrick, Buller og Danny
OBS! Da vi skal være udendørs og vi ikke har omklædnings faciliteter, skal du komme omklædt til løb, samt varmt tøj til teori gennemgang.
Tilmeldingen som skal være os i hænde senest den d. 3. Oktober 2020 og mailes til tilmelding@soefdommer.dk
I emnefeltet skrives: Tilmelding SØF samling den 5 oktober 2020
Vel mødt
Hilsen Uddannelsesudvalget
Forfatterarkiv: Victor Skytte
SØF-arrangementer i vinterhalvåret
Covid-19 har som bekendt vendt op og ned på vores dagligdag og herunder også SØF’s planlagte aktiviteter. Det betyder desværre, at den traditionsrige Fodboldgolf, der var planlagt i juni måned, ikke vil blive afholdt i år – det er simpelthen ikke muligt at finde en passende dato i kalenderen i efteråret. Men fortvivl ikke, for der er masser af aktiviteter i støbeskeen og såfremt Covid-19 ikke igen sætter en stopper for planerne, så er her et udpluk af det I kan forvente jer:
Løbetræning i Køge Nord FC
Der startes op onsdag d. 4. november og traditionen tro bliver der efter årets første træning, arrangeret fællesspisning (stegt flæsk med persillesauce). Herefter er der træning hver onsdag frem til udgangen af marts i tidsrummet 18:30 – 20:00, hvor der ved sæsonens sidste træning ligeledes arrangeres fællesspisning og uddeling af pokalen til årets løber. Løbetræningen tilpasses de enkelte dommeres niveauer, hvilket betyder, at vi ofte løber i flere forskellige grupper. Der er omklædnings- og badefaciliteter. Særskilt information vil tilgå, når vi nærmes os opstarten.
Julebanko
Ingen jul uden SØF’s julebanko. En hyggelig og tilbagevendende familietradition, hvor der er rift om pladserne. Der er masser af præmier, både til bankovinderen og sidegevinster. Datoen vil blive d. 26. november og særskilt information vil tilgå, når tidspunkt og sted er endelig fastlagt.
Løbetræning i Solrød
Der er mulighed for at træne Yo-Yo hver lørdag i Munkekærhallen i Solrød i tidsrummet 08:00 – 09:30. Denne aktivitet er allerede startet og der løbes frem til testen har været afholdt i vinteren/foråret 2021. Der er omklædnings- og badefaciliteter.
Teoritræning
Som altid afholder vi en række Teoriarrangementer i SØF. Nedenfor ser du de arrangementer der forventes afholdt i løbet af vinteren:
- 10. december: Teorigennemgang (afholdes i Herfølge)
- 12. januar: Teorimesterskab
- 2. februar: Teori på bord (afholdes i Herfølge)
Derudover planlægger vi at afholde Futsal-teori. Detaljerne udestår dog stadig J
VAR v. Jan Carlsen
Som bekendt bliver der indført VAR i Superligaen fra denne sæson. Vores elitedommere har været igennem et intensivt træningsforløb for at blive klar til VAR. Men hvad er det egentlig helt præcist og hvad er tankerne med VAR i Superligaen? SØF har fået VAR-instruktør og lovfortolker Jan Carlsen til at komme forbi og gøre os alle sammen klogere på brugen af VAR. Og mon ikke vi allerede har set de første eksempler fra Superligaen som vi kan dykke ned i? Jan kommer forbi d. 28. oktober, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Vel mødt
Møde om situationen i DFU
Kære medlem
Som du sikkert har hørt, har der i vores egen organisation (DFU) været lidt tumult de seneste måneder. Det betyder, at DFU på det kommende delegeretmøde den 14. november 2020 muligvis skal have en helt ny bestyrelse. Du kan læse mere direkte på DFUs hjemmeside:
https://danskefodbolddommere.dk/2020/08/20/dfu-skal-have-ny-bestyrelse/
SØF og VFK har i samarbejde besluttet af afholde et informationsmøde, hvor DFUs nuværende formand – Tore Østergaard – vil give en orientering om de aktuelle forhold i DFU. Tore vil helt sikkert komme ind på DFUs bestyrelses beslutning om at gå af til næste delegeretmøde, tøjsituationen, ændring af DBU og DFUs udmøntning af 21-punkt erklæringen mm.
Der vil selvfølgelig blive mulighed for at stille spørgsmål til Tore.
Mødet foregår i Landsbyhuset Gyrstinge Bygade 36 4100 Ringsted mandag den 26. oktober kl. 18.30.
Der er desværre begrænset deltagerantal – for nuværende 100 pladser – så først til mølle,Tilmelding til mødet skal foregå på per.svendson@mail.dk senest 15. oktober 2020.
VIGTIGT:
Grundet Covid-19 er der kun plads til 100 personer, som alle skal sidde ned, og med 1 meters mellemrum. Derfor vil vi bede alle om at respektere dette. Såfremt myndighederne ændrer kravet om max-deltager antal – kan det komme på tale at reducere antallet af pladser yderligere. Det vil således igen være “først- til-mølle-princippet”, der gælder.
Med sportslig hilsen
Bestyrelserne
SØF & VFK
Nyt fra DFU-formanden
Nyt fra formanden i DFU: https://danskefodbolddommere.dk/2020/09/01/formanden-har-ordet-september-2020/
Hilsen fra bestyrelsen
Kære SØF’ere.
Bestyrelsen håber I alle er kommet godt gennem sommerferien.
Det er en speciel tid vi lever i i øjeblikket med Covid-19. Bestyrelsen følger udviklingen tæt i samarbejde med DFU og DBU-Sjælland.
Vi vil gerne opfordre alle medlemmer til at passe godt på derude, og bruge den sunde fornuft. Præcist som I plejer.
Har I bekymringer eller spørgsmål hører bestyrelsen gerne fra jer.
God vind….

YOYO-træning i SØF
Så er der igen mulighed for at træne Yo-Yo i Solrød. Det foregår i Munkekærskolens hal hver lørdag fra d. 15. august i tidsrummet 08:00 – 09:30. Der skal selv medbringes lyd og kegler til træningen i Solrød. På SØF’s Facebook-side kan dette koordineres.
Herudover er det også muligt at træne testen i Havdrup Hallen torsdag d. 27. august i tidsrummet 17:00 – 19:00.
Efter et forår uden alt for mange kampe, er det en oplagt mulighed at få afprøvet formen og herudover kan det være en fordel at starte træningen forud for vinterens Yo-Yo test i rigtig god tid ☺ Samtidig er der fysisk måling for dommere i RTG-3 samt Futsal Elite/Talent i september, så også for disse dommere, er der her en mulighed for at få finpudset det sidste.
SØF-oprykninger for Kvinder, CTG og Futsal i efterår 2020
DBU Elite har udsendt indrangeringen for Kvinder, CTG og Futsal i efterår 2020.
Det har medført følgende oprykninger for SØFs dommere og observatører:
- RTG3: Linjedommere B: Oliver Tvede
- RTG3: DBU Talentobservatør: Buller Friis
- Futsal: Elite observatør: Lars Gerner
- Futsal: Talent observatør: Jens Egsgaard
Øvrige DBU Elite forventes udsendt om 1 uge.
Løbetræning genoptages
Til alle SØF medlemmer.
Den reviderede sæsonstart står for døren, og derfor bliver løbetræningen i Køge Nord genoptaget onsdag d. 10. juni.
Da vi ikke må benytte omklædningsfaciliteter m.v., mødes vi foran klubhuset kl. 18:30 og så bliver der løbet efter det sædvanlige mønster; altså i grupper alt efter behov og evner.
Vi håber at så mange som muligt vil benytte sig af lejligheden til at få pudset den fysiske form af, så mød op og få en fornøjelig stund sammen med dine dommerkollegaer. Måske er der også en forfriskning efterfølgende…… 🙂
Har du spørgsmål eller andet, så kontakt Søren Kruuse (2533 0889) eller Peter Feigh (4188 1944)
Status på coronavirus
Kære SØF-medlem.
Det er sikkert alle bekendt, at regeringen mere eller mindre har lukket Danmark ned p.g.a Coronavirus. Dette gælder nu også fodbolden.
Den 11. marts kom DFU med følgende udmelding:
”DFU opfordrer alle dommere til at melde fra til kampe og andre dommerrelaterede aktiviteter, hvis man er bekymret for smittefare.”
Det er vigtigt, at man oplyser DBU, at årsagen skyldes denne bekymring.”
I dag fremgår det af DBU-Sjællands hjemmeside, at:
”Al fodboldaktivitet aflyses i marts. Det vedrører både træninger, kampe samt diverse kurser. Det sker på baggrund af den seneste udvikling i relation til myndighedernes anbefalinger vedrørende coronavirus” – se link: https://www.dbusjaelland.dk/nyheder/2020/marts/coronavirus-al-aktivitet-aflyses-i-marts/
Fra bestyrelsen i SØF skal vi anmode alle vores medlemmer om at passe på sig selv samt holde sig orienteret direkte hos DBU eller DFU.
Bestyrelsesmøde 10. marts 2020
Bestyrelsen holder bestyrelsesmøde den 10. marts 2020.
Har du et eller andet, som du mener bestyrelsen bør drøfte, det kan være en god idé til medlemsinddragelse, et godt arrangement eller noget helt 3., så kontakt en fra bestyrelsen inden den 10. marts 2020.