SØF-arrangement med Kim Milton

SØF inviterer til en hyggelig aften med tidligere Topdommer KIM Milton, som vil føre os igennem en spændende og sjov aften, hvor han fortæller om sin flotte og unikke rejse gennem dommer universet og alle de mange fantastisk spændende oplevelser dette har medført i hans flotte karriere som topdommer.

Kim blev fodbold dommer i en alder af blot 15 årig. Talentet og karrieren tog hurtig fart og i 1988 kunne han modtage FIFA skiltet på sit dommertøj. Han har afviklet kampe på de største stadions og med de bedste klubber og landshold verden over. En situation vi alle husker foregik ved FIFA World cup i 1998 i Frankrig hvor Kim tildelte David Beckham det røde kort og blev et verdensomspændt medie begivenhed.

I 2002 dømte Kim FIFA World cup semifinalen mellem Brasilien og Tyrkiet og i 2004 dømte han UEFA Champions League Finalen mellem AS Monaco og Port. im Milton stoppede som topdommer i 2006 og har efterfølgende også været Direktør for FC Roskilde.

Dette er et enestående arrangement kun for SØF medlemmer som du absolut ikke må gå glip af…….

Tilmelding skal ske til: Kasserer@soefdommer.dk

SENEST MANDAG 18.03.2019

Foredraget koster 50 kr. Betales på dagen.

Vi glæder os til at se dig:

Mandag 25. marts 2019 kl. 19:00

Herfølge Stadion

Loungen

Vordingborgvej 124E

4681 Herfølge

Det vil være mulig for egen regning at spise Dagens ret til kr. 69,- kl. 18.00 i Cafeteriet inden foredraget.

Dagens ret kendes endnu ikke men vil blive oplyst så snart vi ved det.

Dagens ret skal bestilles ved tilmelding.

–Ved udeblivelse vil du efterfølgende blive opkrævet 200 kr.

Vel mødt til en hyggelig aften – aktivitetsudvalget i SØF.

Tidsfrist for teoritræning nærmer sig

Kære SØF Dommer
Tidsfristen for tilmelding til obligatorisk teoritræning på Solrød Bibliotek, onsdag den 27. Februar er nært forestående. Der er dog endnu pladser at få, så skynd dig at sikre èn af de tilbageværende, ved at gå ind og tilmelde dig via dbunet/fokus/kursustilmelding.
Bemærk fristen er den 24. februar klokken 12.00 og vi mangler ikke mange deltagere, før vi endnu engang kan melde FULDT HUS til teori i SØF
DBU Sjælland vil som vanlig være vært ved 1 øl eller 1 sodavand på aftenen,  ligesom kurset naturligvis er gratis at deltage i.

Vi glæder os til at tage imod dig, og håber på et godt udbytte af kurset.

Med venlig hilsen
Uddannelsesudvalget

NY FIFA FUTSALDOMMER I SØF

Det er med stor glæde at vi kan meddele, at 36-årige Martin Køster fra Taastrup, er blevet udnævnt som ny FIFA Futsal dommer pr. 1. januar 2019.

Martin tog dommereksamen i 2002 og har dømt Futsal siden 2010.

I 4-5 sæsoner figurerede Martin som 2. divisionsdommer under DBU, hvor han i efteråret 2018 valgte dommerkarrieren i udefodbold fra, for efterfølgende at forfølge sin drøm, at blive Danmarks 2. FIFA Futsal dommer.

Martin deler nu sin fine titel med David Nissen fra Hørsholm, der for 2 år siden blev Danmarks første FIFA Futsal dommer.

Vi ønsker Martin held og lykke med udmærkelsen samt al mulig held og lykke i den videre færd som Futsal dommer på højeste niveau.

Sidste obligatoriske teorigennemgang

Kære SØF Dommer

Næste, og i denne omgang sidste obligatoriske teorigennemgang, vil som annonceret blive afholdt den 27. Februar på Solrød Bibliotek.

Såfremt du ikke tidligere har deltaget på nogle af DBU-Sjællands arrangementer for indeværende sæson, så har du altså her en sidste mulighed. Du er naturligvis også velkommen til at deltage, selv om du har deltaget tidligere.

Tilmeldingen foregår via DBUNET under linket fokus/kursustilmelding, hvor også de endelige detaljer vedr. tidspunkt er angivet.

Fristen for tilmelding hvor deltagelse i øvrigt er bindende, skal være DBU-Sjælland i hænde senest den 24. februar klokken 12.00

Vi glæder os til at tage imod dig, og håber på et godt udbytte af kurset.

Med venlig hilsen

Uddannelsesudvalget

Tidligere topdommer og formand for PAF, Ole Amundsen, er afgået ved døden

Ole Amundsen bisættes tirsdag d. 5 kl. 11.00 fra Vejlø kirke.

TV3 Sport skrive om tidligere PAF-formand:

Ole Amundsen spillede højre back i Næstved Idræts Forening, indtil han som 23-årig besluttede sig til at satse på dommergerningen. Han dømte i alt 1.827 kampe, deriblandt DBU Pokalfinalerne i 1978 og 1982.
I 1978 var der tale om den tredje kamp mellem Boldklubben Frem og Esbjerg fB. De to første var endt 1-1 trods forlænget spilletid. Det var også tilfældet tredje gang, hvorpå Frem vandt 5-4 på straffespark.
I 1982 fik Ole Amundsen tildelt opgaven, da B 93 og B 1903 mødtes i finalen i Idrætsparken. Efter 3-3 i det første opgør måtte de ud i en omkamp, som B 93 vandt 1-0.
Ole Amundsen dømte 242 kampe i Danmarksturneringen, deraf 134 i 1. division (som dengang var landets bedste række)
Også internationalt markerede Ole Amundsen sig med præstationer, der aftvang respekt. Han var FIFA-dommer fra 1975 til 1983.

https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/fodbolddommeren-ole-amundsen-er-dod

Du kan læse mindeord på TV3 Sport her: https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/frits-ahlstrom-skriver-mindeord-om-fodbolddommeren-ole-amundsen

Ni nye dommere i SØF

Det er med stor glæde at SØF har fået 9 nye dommere
Vi håber I vil tage rigtig godt i mod dem derude og hjælpe dem godt på vej.

Nicklas Høi fra Gadstrup
Tobias Timm Daugaard fra Lille Skensved
Arien Zmiro fra Ishøj
Halil Kacar fra Solrød
Søren Fini Christensen fra Næstved
Atakan Dagli fra Ishøj
Steffen Dons fra Roskilde
Jacob Lydolph fra Vordingborg
Ole Nielsen fra Vordingborg

Hjerteligt velkommen SØF!

SØF’ere til elitedommertræningslejr

Der var i weekenden træningslejr for dommere, linjedommere og udviklere i Superligaen, 1. Division og Elitedivisionen i Odense, hvor den stod på forberedelse til den kommende forårssæson. Fra SØF deltog i år Danny Kolding, Trine K. Westhoff, Jakob Sundberg, Frederik Bak, Patrick Stenzel Rasmussen, Daniel R. Krogstrup Nørgaard, Victor Skytte og Allan Vennike (ikke tilgængelig til fotografering).

Teorimesterskab i SØF

Mandag d. 07-01-2019 blev der afholdt teorimesterskab i SØF.

Godt 20 af SØF’s medlemmer var mødt op for at prøve kræfter med den test, som Buller stod i spidsen for.  

Buller havde valgt en test, hvor deltagerne kom godt rundt i fodboldloven. 
I år var der tæt kamp om pokalen med henholdsvis 26 point til vinderen, 25 til nr.2 og 23 point til nr. 3.

På En flot tredjeplads med en score på 23 point 

TOBIAS IBSEN

På En flot andenplads med en score på 25 point 

DANNY KOLDING

ÅRETS TEORIMESTER Blev IGEN med hele 26 Point.

HENRIK THEM CHRISTENSEN

Stort tillykke til alle tre

Der skal også lyder en stor tak til årets instruktør Buller, som på fornemste vis styrede teorimesterskabet. 

Obligatorisk teoritest

Kære SØF Dommer

Vi nærmer os med hastige skridt den obligatoriske teoritest for indrangerede dommere under DBU-S. Testen gennemføres i forbindelse med de fysiske tests i februar 2018. 

Vi har i SØF tidligere haft stor succes med afholdelse af TEORI PÅ BORD, som er en koncentreret teori gennemgang, hvor hovedvægten ligges på eksamenspraktik. Det vil sige en prøveeksamen som den foregår når det bliver alvor.

Derfor gentager vi succesen og inviterer alle dommere som er/bliver indkaldt til testen, til       TEORI PÅ BORDumiddelbart før den gældende test.

Det foregår på MOGENSTRUP SKOLE mandag den 28 januar klokken 19.00

Tilmeldingen som SKALvære os i hænde senest onsdag den 23 januar klokken 18.00sendes på mail til: tilmelding@soefdommer.dk

I emnefeltet bedes du skrive tilmelding til teori på bord.

BEMÆRK:Da vi formentligt skal engagere instruktører udefra, er det vigtigt at tilmeldingsfristen af hensyn til planlægningen overholdes. Der vil derfor IKKEblive udsendt reminder, så få dig tilmeldt med det samme!

Med venlig hilsen

Uddannelsesudvalget