Teorigennemgang med DBU Sjælland

DBU Sjælland afholder i samarbejde med SØF teoritræning i vores område

Gennemgangen foregår i grupper af 20 dommere.

Tirsdag den 17. januar 2017 kl. 19.00

Mødelokaler 1 + 24 . sal, Solrød Center 4, 2680 Solrød Strand.

Instruktører: Allan Vennike, John Holm Andreasen og Henning V. Hansen

Tilmeldingen kun på Fokus (DBUnet)!

samt

Tirsdag den 7. marts 2017 kl. 19.00

To lokaler på Fladså skole
Mogenstrup Parkvej 10A,

Mogenstrup

4700 Næstved

Instruktører: Allan Vennike og Buller Friis

Tilmeldingen kun på fokus!!!!!!

SØF træner videre i 2017

Nu nærmer datoerne for test, hvis du ikke har startet træningen for at gennemføre test, kan du nemt starte op nu.

Vi træner:

Onsdag den 4. januar kl. 18.30 udendørs i Køge (Rishøj Boldklubs lokaler)

Lørdag den 7. januar kl. 8.30 – testen starter kl. 9.00 indendørs i Solrød (Munkekærskolen)

Lørdag den 7. Januar får vi besøg af FIFA Linjedommer Daniel Nørgaard.

Daniel vil efter Yo-Yo træningen fortælle lidt om, hvordan Linjedommere skal træne op til sæsonstart, og han vil helt sikkert kunne give nogle træningsfif også til dommerne.

Alle er velkomne. Træningen fortsætter frem til marts udendørs og indendørs til februar.

Kontakt Jens Egsgaard eller Trine K. Westhoff hvis du har nogen spørgsmål.

Julehilsen fra SØF og indkaldelse til Generalforsamling

Vi nærmer os kraftig afslutningen på 2016. Inden længe er det tid til at fejre julen, og lige efter følger nytåret. Derfor denne lille hilsen fra bestyrelsen i SØF.

Bestyrelsen har i år arbejdet på, hvordan vi bedst muligt kan understøtte jeres opgave som dommere. Dette arbejde har kun været muligt, fordi vores underudvalg – herunder særligt aktivitets- og uddannelsesudvalget – har ydet en stor indsats. Derfor en særlig tak til jer.

I selve bestyrelsen har vi taget fat på at gøre arbejdsgangene mere digitale. Både af hensyn til vores eget overblik, men også for at gøre det lettere at søge informationerne frem på et senere tidspunkt. Det er et stort arbejde, og dette vil fortsætte i 2017.

Som formand for SØF har jeg været initiativtager til, at indlede en række dialogmøder med DBU-Sjælland om, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for bedre forhold for dommerne. Det har været mit fokus, at dialogen skal foregå i en positiv og god atmosfære. Også selvom vi kan være uenige. Det er min klare overbevisning, at DBU-Sjælland deler min opfattelse om en god dialog. Derfor er vi allerede kommet langt, og jeg håber på og tror på, at vi i 2017 kommer endnu længere. Vi har nemlig et fælles ønske om, at skabe gode forhold for dommerne, så vi kan få afviklet kampene på en professionel og ordentlig måde.

Vi er i bestyrelsen meget bevidste om, at vores fornemmeste opgave er at sikre og forbedre vilkårene for vores medlemmer. Derfor vil vi også i 2017 have en helt særlig fokus herpå.

Vores næste generalforsamling bliver afholdt torsdag d. 26. januar 2017. Denne gang i Næstved. Bestyrelsen håber, at vi i år kan samle flere medlemmer til generalforsamlingen, end vi har gjort de seneste år. Det er jeres mulighed for at stille krav til bestyrelsen og påvirke hvad bestyrelsen skal arbejde med i det kommende år. Så sæt kryds i kalenderen og mød op d. 26. januar. Det giver også en mulighed for at møde dommerkollegaerne til en øl og lidt god mad. Indbydelse og dagsorden følger herunder.

Som formand for SØF vil jeg gerne på hele bestyrelsens vegne, ønske alle og deres familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi ses til generalforsamlingen d. 26. januar 2017 J

På bestyrelsens vegne

Martin Olsgaard

Syd & Østsjællands Fodbolddommerklub

Indkaldelse til Generalforsamling.

Torsdag den 26. januar 2017 kl. 18.00

Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Alle 233,

4700 Næstved

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1 Valg af dirigent og stemmetællere

2 Bestyrelsens beretning

3 Godkendelse af regnskab

4 Indkommende forslag

5 Fastsættelse af kontingent og fremlæggelse af budget for det kommende år

6 Valg af:

Formand og 1 bestyrelsesmedlem (lige år)

Kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer (ulige år)

2 bestyrelsessuppleanter (for et år)

1 Revisor for 2 år.

1 Revisorsuppleant for 1 år.

7 Eventuelt

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt fremsendes til formanden senest 31.december 2016.

Efter generalforsamlingen er der mulighed for spisning.

Menuen er:

* Flødekartofler

* Pommes mcCare (små ristede kartofler)

* Marineret kyllingebryst m/urter

* Italiensk kamfilet m/balsamico og soltørrede tomater

* Skovens salatfad m/dressing

Pris for menu er 100 kr. Drikkelse er for egen regning, ud over den øl/vand som SØF er vært ved.

Maden skal bestilles hos kassereren senest d. 16. januar 2017. Betaling sker på dagen ved udlevering.

Tilmeldingen er bindende.

Tilmeldingen sendes til: kasserer@soefdommer.dk

Løbetræning Sjælland vinter 2016/2017

Som medlem af SØF er du velkommen til løbetræning i de sjællandske dommerklubber.

FAF

Udendørs løbetræning:

Udendørs løbetræning fra Hillerød Stadion onsdag d. 16. november 2017 kl. 17:00 (omklædt og klar) og igen søndag d. 20. november 2017 kl. 10:00 (omklædt og klar) omklædning i dommerrummet.

Yo-Yo træning:

Yo-Yo løbetræning op tirsdag d. 22. november 2017 kl. 16:00 til 17:00 (Frederiksborg Byskole) og igen fredag d. 25. november 2017 kl. 16:00 til 17:30 (Lille Lyngby hallen), herefter er træningstiderne:

Tirsdage: Kl. 16:00 til 17:00 på Frederiksborg Byskole (gymnastiksal 2, piger)

Fredage: Kl. 16:00 til 17:30 på Kornmarkskolen Ll. Lyngby (indgang hallen via SFO)

Alle som gerne vil deltage, bedes sørge for at være omklædt og klar, således opvarmningen kan starte senest kl. 16:15.

Yo-Yo træning i Stenløse: 

Sandbjerghallen på lørdage fra kl. 12.00 – 14.00. Start: Den 7. november 2015 – Slut: 1. april 2016. (Tilmelding/afbud til Torben Vilhelmsen på tlf.: 23 38 61 90).

KAFD

Der trænes Yo-Yo hver torsdag fra kl. 17:00 til 18:00 i hallen ved Herstedvester Skole.

Tilmelding til træningen er ikke nødvendigt.

VFK 

Vi starter udendørs løbetræning op i Holbæk tirsdag den 1. november kl. 18.30.

Indendørs starter vi i Kirke Såby søndag den 27. november med Yo-Yo kl. 08.00.

Kontakt:

per.svendson@mail.dk – 22 24 90 69.

SØF

Udendørs løbetræning:

Udendørstræning hver onsdag kl. 18.30 (omklædt og klar) frem til 29. marts på Rishøj Stadion.

Yo-Yo træning:

Yo-Yo træning i Munkekærhallen, Solrød
start 10. december mødetid kl. 08.00 – løbestart kl. 8.30 til 18. februar 2017

Kontakt:

Ole H. Sørensen 22522180 eller Trine K. Westhoff 29235195

Alle Løbetræninger er åben for alle medlemmer af DFU

Til info – Hallen i Næstved er under renovering, så man undersøger andre muligheder.

SØF Julebanko

image001

Kære SØF´er

Vi gentager succesen fra sidste år – Ta´ hele familien med til en hyggelig aften med Julebanko.

TORSDAG 24.11.2016

i Vor Frue Sognegård, Vor Frue Hovedgade 65 – 4000 Roskilde.

unnamed

Flotte gevinster

Der kan købes Dagens ret som er Stroganoff m/ kartoffelmos Ad libitum inkl. en øl eller vand til 135,- kr. pr. pers. – samt Gløgg og Æbleskiver i pausen til 35,- kr. pr. pers (sodavand til børnene).

Tilmelding til spisning og/eller Gløgg og æbleskiver SKAL forudbestilles ved tilmelding til kasserer@soefdommer.dk senest søndag 20 november (ved udeblivelse efter tilmelding, vil beløbet blive opkrævet efterfølgende).

Bemærk: Vor frue tager kun kontanter eller mobilepay – ikke Dankort !!

Dagens ret serveres kl. 18:00 og vi starter bankospillet kl. 19:00

Bankospillet koster 25 kr. for 5 plader og der kan købes lotteri mv.

(P.S. Du behøver ikke ”brikker” til spillet – kun et skriveredskab eller overstregningstouch)

Vi mangler 2 hjælpere, der kan kontrollere vindere og uddele gevinster – kom frisk og kontakt undertegnede.

Vi glæder os til at se dig/Jer.

skaermbillede-2016-10-26-kl-18-39-21

Julehilsner fra Aktivitetsudvalget.

Trine K Westhoff / Jens Egsgaard

Opstart: Fællestræningen i Rishøj

Fællestræningen i Rishøj starter op onsdag den 2/11 klokken 18.30

Vi starter som altid nænsomt op, og sørger for at alle får noget ud af træningen.

Vi har omklædningsfaciliteter til rådighed, og vi kan næsten garantere, at vandet er varmt…

Der løbes fra klubhuset hvor også omklædningen foregår klokken 18.30

Adressen er:

Rishøj Stadion, Lyngvej 12B, 4600 Køge

Bemærk: Der vil til den 2/11 være mulighed for at tilmelde sig spisning med stegt flæsk og persillesovs, men det forudsætter, at du tilmelder dig.

Tilmelding skal sendes til:

feigh@privat.dk eller fodbolddommer@hotmail.com – Senest den 31/10 klokken 14.00.

Kom glad

På vegne af SØF

Ole H. Sørensen

Dobbelt Divisions-debut for SØF

To SØF’ere havde søndag første dag i 2. Division; Janus Vorm som dommer og Trine K. Westhoff som udvikler i kampen mellem Holbæk B&I og HIK. For begges vedkommende er det stærkt og vedholdende arbejde på og udenfor banen som bærer frugt. Kampen forløb eftersigende uden problemer, og det var en flot debut, som er lovende for fremtiden – både som dommer og udvikler. Stort tillykke til begge!

Kampen endte 1-2 og linjedommere var Christian Nørgård Vilhelmsen og Simon Blond.

14066512_1215565828474335_597544729190961338_o 14054406_1215565831807668_3546386271553189576_o

Afslutning i løbeklubben

Onsdag den 30/3 var dagen hvor løbetræningen efter den længste sæson nogensinde blev afsluttet. Der blev vanen tro afsluttet med højt belagt smørrebrød a’la Lis Krarup Larsens bestilling samt Øl fra Lis’ køleskab og naturligvis Arnes hjemmelavet brændevin.

Som altid skulle naturligvis også kåres årets løber. Denne tilfaldt i år Finn Engelbrecht. Finn er gennem hele sæsonen (når han ikke har været på ferie) troligt mødt op til den ugentlige løbetræning med gode venner og dommerkollegaer og han er i den grad med til at motivere alle til at deltage. Tillykke til Finn med den fine pokal håber den vil tage sig godt ud på reolen det kommende år.

En stor tak til Lis for som altid at stille op og endda denne gang også stille hus til rådighed. Arne skal naturligvis have stor ros og tak for de hjemmelavede dråber også. Ligeledes skal der lyde en tak fra klubbens bestyrelse til alle som deltager og er med til at holde traditionen om løb i Rishøj kørende.