Den 1. Februar deltog SØFs formand, som gæst på DBU Sjællands delegeretmøde.
Selvom DBU Sjællands formands beretning primært rettede sig mod fodboldklubberne, hvor mere end 50 fodboldklubber deltog, så var der også fokus på fodbolddommerne.
Det var meget glædeligt at DBU Sjælland anerkender de sjællandske fodbolddommerklubbers arbejde. DBU Sjælland opfordrede desuden fodboldklubberne til at tage godt i mod dommerne, når de møder op, samt at udvise respekt for dommerne. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor klubledere, tilskuere og spillere ikke er enige i dommerens afgørelser.
Som formand for en dommerklub er jeg glad for, at DBU Sjælland så klart opfordrer fodboldklubberne til, at det er et fælles ansvar at få skabt gode rammer for os dommere samt et fælles ansvar at få rekrutteret flere dommere og fastholde dem vi har i dag.