Fodboldgolf

Igen i år, afsluttede vi forårssæsonen med en omgang fodboldgolf, efterfulgt af grillhygge og socialt samvær.

Ca. 20 SØF’ere med familie og venner stillede friske til start i flot og varmt sommervejr, men lige så sædvanligt, fristes man til at sige, kom der en gedigen byge, der gjorde, at ikke alle nåede at fuldføre de 18 huller i tørvejr. SØF havde til lejligheden sørget for to grilleksperter, som kvikke læsere vil genkende som de to sure gamle mænd på balkonen i Muppet Show, Statler og Waldorf.

Som billederne viser, så lagde den kortvarige byge ikke en dæmper på hverken humør, appetit eller tørst ved den efterfølgende spisning, så de deltagende kan se tilbage på en hyggelig fredag i selskab med både dommerkollegaer og familie.

Rigtig god sommer til alle

Aktivitetsudvalget