Vi startede dagen i Herfølge, hvor Peter Ebbe Tønder, som var kommet hele vejen fra Blokhus, og Buller Friis skulle stå for et kursus i spillestil og dommerens placering.
Kurset startede ud med, at vi fik en teoretisk gennemgang af de fire grundprincipper inden for spillestilsbolden, hvilket vi fik underbygget ved hjælp af nogle videoklip fra en landskamp mellem Danmark og Norge.
Da vi så havde stiftet kendskab med det grundlæggende, skulle vi selvfølgelig ud og prøve det i praksis, hvilket betød vi delte os op i to hold, Danmark contra Norge. Herefter spillede vi en kamp mod hinanden, hvor vi hele tiden prøvede at holde os tro til de to holds spilstile; Danmark som spillede meget opbygningsspil og Norge, som spillede meget afslutningsspil. Samtidig var der jo selvfølgelig også en dommer, som så prøvede at placere sig bedst muligt i forhold til spillet, hele tiden mens han havde de to holds spilstille i baghovedet, hvilket gjorde at han bedre kunne placere sig. Samtidig havde vi også en masse spilstop, hvor vi fik mulighed for at diskutere, hvor vidt dommerens placering var optimal, især når man tog de to holds spilstil i betragtning.
Efter den praktiske øvelse rundede vi kurset af, samtidig med, at vi fik en bid mad og en tår at drikke inden turen gik til Køge.
I Køge skulle vi ind og se opgøret mellem HB Køge og Viborg i Nordic Bet ligaen. Vi var på forhånd blevet opdelt i nogle grupper, som hver især havde fået et ansvars område i forhold til formidling af nogle spørgsmål, som skulle kigges på i løbet af kampen, og opgaverne bar selvfølgelig præg af formiddagens tidligere kursus.
Efter kampen var slut – med et 0-3 nederlag til HB Køge – fik vi så mulighed for at stille vores spørgsmål til dagens dommer, Anders Skjødt Voergaard, & en af linjedommerne, Ulrik Gøtze. De svarede glædeligt på alle vores spørgsmål, både dem vi havde lavet i forbindelse med vores grupper, der var relevante i forhold til kurset, men også spørgsmål, som vi generelt havde i forhold til kampen.
Tak til SØF, instruktører, dommer/LD for en udbytterig dag, så over all en super dag, med masser af læring, hvor det sociale selvfølgelig også blev passet.
/Benjamin Emil Friis