Tirsdag den 31 januar blev teorimesterskabet afviklet på Solrød Bibliotek. 22 medlemmer var mødt op, for at dyste mod hinanden i fodboldlovens finurligheder og paragrafer. Lad det være sagt med det samme. Der var lagt i kakkelovnen blandt nogle af deltagerne, om hvem der i år skulle løbe med det eftertragtede trofæ, som medfører retten til at kunne kalde sig teorimester, i én af Danmarks største fodbolddommerklubber det kommende år.
Buller havde til lejligheden, sammensat en teoriprøve med 30 “spidse” spørgsmål, samt et “sudden Death” program som skulle iværksættes i tilfældet af “point lighed” mellem én eller flere deltagere, hvilket blev effektueret for placering af 3. pladsen.
Stor tak til Buller for, på sædvanlig måde og med højt engagement, at føre os gennem denne meget hyggelige aften, hvor det sociale ej heller var skjult.
Før 3. pladsen kunne besættes måtte Danny Kolding og Ole H. Sørensen ud i en Sudden Death runde, idet de begge havde 22 korrekte besvarelser i teoriprøven. Sudden Death runden bestod af 5 skarpe skud fra “Bullers magasin” hvor Ole H. havde 4 korrekte besvarelser og Danny 1 korrekt besvarelse.
Medalje skamlen tog sig således ud som følger.
1. Pladsen gik til Henrik Them Christensen med 25 korrekte besvarelser. Et KÆMPE TILLYKKE skal her lyde, idet det er 3. år i træk Henrik render med trofæet og håneretten.
2. Pladsen gik til Frederik Bak med 24 korrekte besvarelser. Tillykke med det fine resultat
3. Pladsen gik til Ole H. med 22 korrekte besvarelser. Tillykke med det fine resultat.